At være mor til 2 kræver NOGET! Med et enkelt barn var det stadig muligt at opretholde en vis form for voksen liv. Men ved barn nummer to skete der nogen med mig! Jeg ved jo ikke om det er sådan for alle, der får børn og ikke barn.
Søn kommer til verden 21. juli 2010, ved sub-akut kejsersnit, på Skejby kl 9.50. Da han kommer ud ser jeg ham med det samme og jeg er tilbage i juni 2007 for jeg ligger præcis samme sted som da min datter kom.
Han ligner hende og jeg er så stolt!
På opvågningen siger jordemoder noget om et mærke i ansigtet og min kæreste siger, nå ja, men sådan et havde Clara Lucia også. Så jeg tror det er et storkebid og tænker ikke videre over det.
Jeg har endnu ikke holdt ham endnu, det lader jeg far om, det gør ondt efter kejsersnittet og jeg trykker desperat på det smertestillende medicin. Flere gange siger jeg faktisk til min kæreste, at så ondt gjorde det faneme ikke da vi fik ClarLu og da havde jeg endda haft veer i knap 46 timer.
Imens jeg ligger der og ømmer mig kommer der flere "hospitals mennesker" rendende og kigger på min dreng - jeg får ham over, og han er præcis så skøn som jeg forventede, men jeg ser altså ikke hans mærke!
Der kommer en børnelæge og fortæller om jordbærmærker og hvad man gør ved dem og at ikke alle går væk, men han knirke-græder det lille pus for han er sulten, så min opmærksomhed er først og fremmest på ham og så på de mange smerter jeg har.
Det næste jeg egentlig husker pga. den megen hurlumhej på stuen er, at jeg skal videre til mor-barn afd. Jeg får fødselspapirer i hånden og jeg læser dem hurtigt igennem og ved 1 t gammel læser jeg: Kniker, hvorfor pædiater tilkaldes, desuden har dreng hæmagion i ansigtets højre side (stort) Pædiater ordinerer at der tages klinisk foto inden udskrivelsen.
Jeg kigger på min søn og ser hans mærke, det er STORT! og fylder enormt meget, men jeg er forelsket og faktisk ligeglad, mine smerter tiltager og en sygeplejeske opdager at jeg ikke har fået smertestillende efter mit kejsersnit men lokalbedøvelse direkte i årerne, det kunne have taget mig af dage!
Jeg har dårlig samvittighed overfor min datter, jeg har været på hospitalet i 5 dage da vi endelig kommer hjem, hun reagerer voldsomt på lillebror.
Her er det at Slummy Mummy kommer på banen. Jeg sidder med en søn, som er anderledes end jeg troede. Vi ved endnu ikke hvad det indebærer, ikke andet end han skal MR-scannes i november. Og jeg sidder med en datter jeg hidtil har haft det maksimale overskud til, jeg har haft overskud i overskudet og været den mor de andre mødre måske misundte for overskudet.
Det er slut nu, jeg vil gøre det til en sport nu ikke at skulle kontrollere og regere. Det skal være ok, ikke at have broccolien og fuldkornspastaen klar, det skal være ok, at klæde dem i andet end 100% uld og øko tøj og det skal være ok at tænde for Ramasjang og måske først slukke 4 timer senere ect. ect. ect!
Slummy Mummy er en mor, der tør give slip og indrømme at ikke alt skal være så skide perfekt!
Jeg elsker min titel, jeg dyrker den, meeeeeeen jeg har stadig fat for jeg kan li´ at det ser godt ud udefra, så pyt da at det roder i skabene!
Kh M
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tænker du på noget nu.....?