Har længe haft lyst til at blogge. Dele ud af erfaringer og livet i al almindelighed.
Jeg ved vel endnu ikke hvad det kommer til at handle udover at det bliver om livet i en forstad til Århus, om livet med 2 børn og en kæreste!
Lige nu er jeg på barsel med mit andet barn, en søn fra juli 2010. Han kom til verden med en sjældent syndrom - Sturge-Weber Syndrom og dette fylder naturligvis meget i mig. Det giver grund til mange, sikkert unødige, bekymringer! Og det har betydet, at jeg er blevet en anden pige end jeg troede jeg skulle blive. Livet er sat i perspektiv på en anden måde og de drømme og mål jeg har haft mig i livet skal justeres og redigeres på ny. Så det er det, som fylder allermest hos mig nu og derfor ser jeg det at blogge som en måde at få det ud på.
At være på barsel 2. gang er for mig som om verden er gået i stå, men kører for fuld skrue udenfor. Jeg kan til tider ikke følge med og jeg gider heller ikke følge med. Jeg kan sidde i en forsamling af venner, familie og bekendte og have uendelig lyst til at deltage i samtalen, men er fuldstændig tom indeni.
Og spørger folk mig om det går godt, tænker jeg altid om de vil vide hvordan det rent faktisk går eller om de forventer standard svaret JA! For her hos mig går det ikke altid godt, der er ofte flere svære dage end gode dage. Så her har jeg muligheden for at fortælle præcis som jeg har det uden at føle at jeg røver folks tid når jeg har lyst til at svare ærligt og ikke bare: JA! Det går da rigtig godt! I kan jo bare lade være med at læse det!
Og at få et barn nummer 2, der kræver lidt ekstra opmærksom hed, giver særlig anledning til top dårlig samvittighed for både barn 1 men også ham, som engang gerne skulle blive min mand. Og nu beder barn nummer 1 om havregrød, så derfor vil jeg løsrive mig her, men vender helt sikkert tilbage.
Næste gang om navnet SlummyMummy - ikke så slummy som det måske lyder (";)
Kh M
Velkommen til blogverdenen Marianne, hvor hyggeligt at du har oprettet en blog, jeg vil helt sikkert følge den og dine tanker. Det er jo længe siden vi har talt sammen, og sidst vidste I ikke præcis hvad der var galt med Villum. Håber du skriver lidt mere om hvad det er han fejler og hvordan livet er med to børn. Jeg synes det kan være svært nok at få hverdagen til at hænge sammen med ét barn og så med vores arbejdstider :(
SvarSletGlæder mig til at følge med herinde. Go' weekend.
Kh. Tanja
Tak Tanja. Jeg følger nu også med i din (";)
SvarSletFor det er jo længe siden og du er jo på arbejdet igen. Jeg tænkte på dig d. 17. for den første fødselsdag er jo stor! Og gud hvor er hun skøn Vera Sofie! Jeg vil løbende skrive om Villum for som du læser fylder det meget, jeg prøver at lave en rød tråd, selvom jeg ikke lige ved hvordan jeg griber det an endnu. Men at blogge er jo ren terapi!
Kh M